VORES HISTORIE
Passion for kaffe, dedikation til kvalitet og en varm atmosfære - det er Coffee No 1.
Fra drøm til virkelighed –Vores rejse er en fortælling om passion, kvalitet og fællesskab.
Coffee No 1 blev etableret i 2021 som et lokalt kaffehus. Fokus var på at tilbyde den rigtig gode kop kaffe til folk i lokalområdet. Meget hurtigt viste det sig imidlertid at den høje kvalitet, fokus på gode råvarer og passionen for den gode oplevelse kunne bruges til andet og mere end blot kaffe og en bistro blev til.
Begrebet bistro er fransk og så dagens lys i begyndelsen af det 18. århundrede. Ordet bistro stammer oprindeligt fra de russiske soldater, som var i Paris i 1814 og som råbte ”bistro bistro”, som betyder hurtigt, hurtigt, for at få maden serveret så hurtigt som muligt.
En bistro er en lille, uformel restaurant eller café der typisk serverer enkle, klassiske retter ofte inspireret af det franske køkken. Atmosfæren er hyggelig og afslappet og der er plads til alle – høj som lav. Fokus er på en enkel menu med et begrænset udvalg, kvalitet og veltilberedte måltider samt en uformel, personlig stemning. Hos Coffee No 1 er vi gået skridtet videre og fokuserer på lokale råvarer / producenter – f.eks. er vores Ketchup fra Jakob´s Sauces en lokal producent, alle vores lemonader er fra Betty´s Lemonade også en lokal Amager producent. Vores burger boller er fra Jalm&B fra Amager, vores signatur øl er vores egen Amager Strand og sådan kan vi blive ved.
Det er lige præcis det Coffee No 1 handler om. En uformel stemning, positiv energi, et godt måltid og en stærk tilknytning til lokalmiljøet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Coffee No 1 – Amagers bedste Bistro.
August 2021
Coffee No 1 blev oprindeligt grundlagt af Henrik Novak, som et kaffehus med en stor passion for kvalitetskaffe og et ønske om at skabe et sted, hvor folk kunne mødes, slappe af og nyde en fremragende kop kaffe. Lige fra åbningen er vi blevet mødt med en varme og interesse fra lokalområdet som vi er utroligt
taknemmelige for.
November 2021
Den 1. november 2021 åbnede vi dørene til Coffee No 1, og vi er utroligt taknemmelige for den varme velkomst, vi har modtaget fra de lokale. Vores café er blevet et samlingspunkt, hvor folk kan nyde lækre, bæredygtige retter i en hyggelig atmosfære.
Januar 2022
Vi ændrer menukort og tilføjer vores burgere. Fra starten var det et krav at fokus blev på den høje kvalitet af råvarer, præcis som med vores kaffe. Derfor bruger vi kun det lækreste, bæredygtige kød fra Grambogård: Grambogård udmærker sig også med et stort fokus på dyrevelfærd. Et fokus som matcher vores eget konstante fokus på bæredygtighed, kvalitet og smag.
September 2022
Vi udvidede vores åbningstider, så vi holdt åbent mandag til lørdag helt til kl. 21. Om søndagen lukkede vi dog kl. 16.
Februar 2023
Gennemgår vi en omfattende renovering, som løfter Coffee No 1 og giver et friskt og moderne look både inde og ude. Vores indendørsområder er nu udstyret med stilfulde og komfortable møbler, og vores udendørs terrasse er blevet fornyet så der nu er skabt et lækkert udeområde for servering på begge sider af Allen 56. En god ven af huset, Nikolaj, har i forbindelse med vores indendørsrenovering
lavet de flotteste vægmalerier som nu pryder vores vægge indendørs.
Forår 2024
Udvider vi igen menukortet med bl.a. Okse Rib Eye, naturligvis af bæredygtigt kød, med pommes frites og Bearnaise Sauce. Moules frites på klassisk fransk maner kommer også til og bliver en stor succes på forår/sommer menuen. Endelig introducerer vi også frokostordninger for virksomheder i
Københavnsområdet.
December 2025
Lukker Henrik Novak Coffee No 1 for en kort bemærkning og Coffee No 1 overtages af Mette & Jakob Christiansen, Kendt fra BRODERS og andre lokale virksomheder som; Betty's Lemonade, Jakobs Sauces og Christiansen & Partners. Coffee No 1 gennemgår en ny makeover for at blive shinet helt op. For at sikre det høje niveau og det konstante fokus på kvalitet og gode råvarer som Coffee No 1 hidtil har været kendt for, og som er en del af Mettes & Jakobs DNA, i alle deres forretninger – aftales det at den tidligere ejer Henrik Novak, fortsætter som køkkenchef og partner.
Et nyt og udvidet menukort introduceres og der er nu både Børneburger, Hot & Spicy burger samt Tapas på menuen.
Den 16. januar 2026 slår vi dørene op på ny og kan igen byde velkommen hos Coffee No 1.
I dag tilbyder Coffee No 1 også en række aktiviteter for folk i lokalområdet, bl.a. Banko og Fredagsbar. Du kan holde dig orienteret med vores arrangementer på bl.a. Instagram og Facebook.
Kig forbi Amagers hyggeligste cafe og bliv forkælet
Besøg os
Skal du holde fødselsdag, firmafest eller bare samle en gruppe gode venner? Vil du sikre dig en plads på Kastrups bedste lokale café? Kontakt os og book et bord i dag.
Vi har plads til alle, både udendørs og indendørs, og vi er klar til at give dig og dit selskab en fantastisk oplevelse.
Udfyld formularen, og vi ses snart! Bemærk venligst at din bordbestilling først er bekræftet når du har modtaget en mail fra os.